Engagement og troværdighed

Når dirigenten står foran orkestret, ved han, at han allerede, inden han når podiet, er blevet vurderet og måske fundet for let. Hvis ikke han med krop, engagement og udstråling viser, at han har et projekt og at han har handlekraft til at føre det igennem, vil orkestret hurtigt konkluderer, at han ikke tilfører noget til musikken. Musikerne ser væk og spiller som de selv synes.

Hvis man som leder fortæller om visioner og strategier udviklet i chefkontoret langt fra den virkelige verden – og tillige gør det uden entusiasme og tro på projektet, vil den lydhørhed man har i organisationen blive meget lille. Man fremstår uden trovœrdighed og projektet bliver til et af mange. Det bliver en præsentation af noget der foregår i en parallelverden og som intet har med virkeligheden at gøre. Der sker ingen ændring i organisationen, der fortsœtter som vanligt. Ingenting sker. Hvis man vil œndre virkeligheden, må man vise det i handling. Holdning ændrer intet alene. Man må have et projekt man tror på – ganske som dirigenten, der skaber musik med orkestret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *