Følelsen af god ledelse

Der findes mange kurser om, hvordan man skal/bør praktisere ledelse. Ledere sendes på kurser om, hvordan de skal præsentere visioner og strategier og involvere medarbejdere i implementeringen. Der er i nogen organisationer flere ledelseslag, som introduceres forskelligt, selvom om målet formentligt er dette samme.  Der findes kurser i ledelse af medarbejdere og ledelse af ledere eller kommende ledere. Mange kurser tager udgangspunkt i, at kursisterne er ens. Der findes dog kurser, som understøtter de individuelle forskelle, som selvfølgeligt findes mellem mennesker. Vi er mennesker – ikke maskiner og derfor forskellige.

Dirigenter oplæres i en mesterlæretradition. De stilles op foran orkestre og får dels direkte verbal feedback af deres mentor på deres tekniske ledelsesevner (gestik, holdning og direktion). Og dels direkte feedback i form af kvaliteten af den musik orkestrene leverer. Den sidste form for feedback lægger sig i deres hukommelse som en følelse, hvor koblingen mellem god direktion og god musik huskes – og kan føles igen, når direktionen lykkes.

Den slags træning findes nu for ledere.  Træningen, hvor man oplever følelsen af ledelse, som en dirigent oplever den, eksisterer. Musiske øvelser, hvor man udfordres direkte i en ukendt kompetence med direkte feedback af en dirigent, og hvor man oplever følelsen af lederskab i et musisk rum i fællesskab med sine medkursister. Man oplever følelsen af lederskab og kan tage den med sig. Og man får indsigt i sine egne svagheder, når man befinder sig i en udfordret situation, man ikke kender og kan finde strategier til at håndtere svaghederne.

At træne ledere i musiske øvelser, betyder at de tages ud af deres profession. Ledelse foran medarbejdere kræver en forståelse af egne udfordringer i situationen. Det betyder, at man i træningen ikke skal forstyrres af om man er fagligt opdateret. Man trænes i den direkte kontakt mellem mennesker.

Hvis man inddrager Kahneman´s tanker om system 1 og system 2, hvor system 1 er den hurtige og spontane tankevirksom og system 2 er den langsomme og velovervejede tankevirksomhed, trænes i disse musiske øvelser system 1 reaktioner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *