UDLEJNING EFTER CORONA …. ELLER LOKALER TIL LEJE….

I denne tid, hvor vi rykker sammen, er der en detalje, der måske kan undre. Det ligger fast, at udgifter til det offentlige kan udskydes, aktuelt moms og skat. Men en meget stor omkostning er husleje, afdrag på realkreditlån og ejendomsskat. Det fremhæves, at små og store virksomheder skal betale omkostninger for deres adresse, gør de ikke dette, er konkursen rykket nærmere. Præmissen er her, at udlejerene eller långiverne skal have deres penge. Men… Kunne man overveje en eller anden form for eftergivenhed eller imødekommenhed i denne sag netop på baggrund af et solidarisk ansvar? og risikoen for at miste en god lejer på den lange bane…

2 Replies to “UDLEJNING EFTER CORONA …. ELLER LOKALER TIL LEJE….”

  1. I erhvervshuslejeloven findes der mulighed for temporært at blive fritaget for at betale husleje, hvis man ikke kan anvende lejemålet. Læs her:

    Njord advokater:

    “Det følger således af erhvervslejelovens § 23, stk. 2, at når et lejeforhold bringes til ophør i utide, fordi det offentlige af sundhedsmæssige årsager nedlægger forbud mod lejerens brug, er lejeren kun forpligtet til at betale leje til den dag, forbuddet træder i kraft. Hvis forbuddet kun begrænser brugen på mindre væsentlig måde, kan lejeren dog kun kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen. Risikoen for, at lejemålet ikke kan anvendes pga., at det offentlige af sundhedsmæssige årsager nedlægger forbud mod lejerens brug, er derfor umiddelbart placeret hos udlejer.

    Efter sin ordlyd vedrører erhvervslejelovens § 23, stk. 2 tilfælde, hvor et lejemål bringes til ophør, men bestemmelsen eller principperne heri kan efter vores vurdering efter omstændigheder også anvendes, når der som i den nuværende situation er udstedt et midlertidigt påbud, der afskærer lejer fra at anvende det lejede helt eller delvist. Bestemmelsen har kun været brugt i et meget begrænset omfang, da den regulerer en sjældent forekommende situation. Derfor er retspraksis begrænset og af ældre dato, og det indebærer, at bestemmelsens anvendelsesområde ikke er entydigt fastlagt.

  2. Kære Morten Petersen
    Tak for dit svar. Det er meget brugbart for alle de små og måske store erhvervslejemål, som aktuelt står for at betale husleje uden at have haft en indkomst. I den nuværende situation må man vel kunne sige, at der er udstedt et midlertidigt påbud, der forhindrer lejeren at bruge sit lejemål. Vi er meget brede i vores formulering omkring husleje, boliglån og ejendomsskat. Det er ikke således at du har viden omkring dette også, som kunne være en hjælp for nogen i andre situationer, hvor der skal betales. Som du sikkert har set på vores hjemmeside er vi henholdsvis dirigent og læge, men det skal ikke forhindre os i at have en mening om denne vanskelige situation.

Skriv et svar til Morten Petersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *